Psykolog Nina Dam
Ørestads Boulevard 61F, 4.t.v.
2300 København S.

Mobil 30 11 33 91

psykolog@kognitivklinik.com

 

BEHANDLINGSOMRÅDER

Jeg har specialiseret mig i behandling af følgende lidelser/problemstillinger:

- panikangst og socialangst
– helbredsangst/sygdomsangst
- præstations- og eksamensangst
- generaliseret angst
- lavt selvværd
- depression/tilbagevendende depressioner
- humørsvingninger og tristhed/modløshed
- stress og udbrændthed
- sorg og krise
- belastningsreaktioner
- problemer med at styre følelser som jalousi og vrede
- OCD – tvangstanker og tvangshandlinger
- livskrise/eksistentielle problemer
- personlig udvikling
- forskellige smertetilstande samt kroniske smerter
- psykosomatiske symptomer eller funktionelle lidelser – også kaldet BDS (Bodily Distress Syndrome)
- kronisk træthedssyndrom
- epilepsi, sclerose og andre neurologiske lidelser
- psykiske følger eller manglende accept af somatisk sygdom, f.eks. diabetes, hjertelidelser, neurologiske lidelser, stofskifte-lidelser.
- traumer og voldsomme livsbegivenheder
- psykiatriske lidelser

ET FORLØB

Et kontinuerligt behandlingsforløb med 1 eller 2 ugers interval i begyndelsen af forløbet er en fordel. Det er meget individuelt hvor mange gange man skal bruge. Enkelte har kun brug for nogle enkelte gange til at få rettet op på deres situation. De fleste bruger mellem 5 og 12 samtaler. Jeg har også klienter der går hos mig i længere tid. Samtalerne foregår i rolige og lyse omgivelser.

Den første samtale:
Den første samtale bruges primært på afdækning af situationen og problematikken. Desuden er det også vigtigt, at du føler dig tryg i mit selskab – da trygheden er kilden til at vi sammen kan komme ind til kernen af de problemer, du måtte have.
Hvis du kommer med en akut krise, har de første samtaler oftest fokus på hvad du her og nu kan gøre ved din situation.

Tavshedspligt og etiske regler:
Som psykolog har jeg tavshedspligt, dvs. at alt hvad du fortæller mig er fortroligt, og bliver mellem os.
Da jeg er medlem af Dansk Psykologforening er du sikret, at jeg arbejder ud fra fastlagte etiske regler.


BEHANDLINGSFORMER

Jeg praktiserer hovedsagligt de nyeste retninger indenfor Kognitiv Adfærdsterapi, baseret på Mindfulness, og Compassion Fokuseret Terapi og ACT – også kaldet 3. bølge af kognitiv terapi.

Kognitiv Terapi:

Kognitiv adfærdsterapi, eller i daglig tale kognitiv terapi, er en struktureret, korttidsorienteret, målrettet terapiform, som har vundet stor popularitet de seneste årtier, ikke mindst fordi metoderne i terapien er videnskabelige- og forskningsbaserede og har veldokumenterede behandlingsresultater inden for de fleste psykiske lidelser.

Kognition handler om måden, vi tænker, opfatter, erkender og problemløser på. I kognitiv terapi tages udgangspunkt i sammenhængen mellem vores tankemønstre og vores følelser, kropslige fornemmelser og vores adfærd. Uhensigtsmæssige tankemønstre kan skabe og vedligeholde problemer i vores liv, få os til at føle angst, tristhed, skyld, mv., samt få os til at reagere på uhensigtsmæssige måder.

Kognitiv terapi tager udgangspunkt i klientens aktuelle problemer og vanskeligheder og indebærer et aktivt samarbejde mellem klienten og psykologen. Hovedformålet i terapien er at finde alternative måder at tackle de uhensigtsmæssige tankemønstre, så følelsesmæssig lidelse lettes, uhensigtsmæssig adfærd ændres, og livskvaliteten hos det enkelte menneske i sidste ende øges.

Mindfulness:

Jon Kabat-Zinn, der er en af dem, der har udviklet metoden oprindeligt definerer mindfulness sådan: Mindfulness er evnen til at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik – uden at dømme  eller vurdere det, man oplever.

Mindfulness handler om opmærksomhed og vores evne til at være opmærksomme med vilje.  At øve Mindfulness er træning i evnen til at være opmærksomme på det vi ønsker, når vi ønsker det.  I mindfulness træner vi at være den, der styrer vores opmærksomhed i stedet for, at vores opmærksomhed blot styres af vores tanker eller af det, der sker i vores liv. Man kan sige, at vi træner at være med det, der er lige i øjeblikket uden hele tiden at have travlt med at lade sig gribe af tanker – om det er godt eller skidt, om vi kan lide det eller ej.

Mindfulness har vist sig at være en god metode i forbindelse med behandling af stress, angst, smerter  og i forebyggelsen af depressioner. Mindfulness styrker generelt vores evne til at være mere nærværende, opnå større evne til at kunne iagttage os selv og andre, opnå og bevare den indre ro og opnå en højere livsglæde.

Compassion Fokuseret Terapi (CFT) og Mindful Self-Compassion (MSC):

CFT oversættes til medfølelsesfokuseret terapi og hører til 3. generation af kognitiv adfærdsterapi. Medfølelsesfokuseret terapi (CFT) er dog praktiseret gennem mindst 30 år og der er megen evidens, der støtter tilgangen indenfor behandling af bl.a. depression, angst, traumer, spiseforstyrrelser mv. Terapiformen er udviklet af den engelske psykolog Paul Gilbert og hans kolleger http://www.compassionatemind.co.uk/.
Compassion Focused Therapy har bl.a. rødder i mindfulnesstræning, moderne neuropsykologi og neurovidenskab, evolutionspsykologi, tilknytningspsykologi, samt kognitiv adfærdsterapi . Desuden er der inspiration fra psykodynamisk terapi (gestalt terapi) og humanistisk psykologi.

Mindful Self-Compassion (MSC) eller på dansk Mindful selv-medfølelse er udviklet af Christopher K. Germer, ph.d., førende psykolog ift. integration af mindfulness og psykoterapi (www.MindfulSelfCompassion.org) og Kristin Neff, psykolog, PhD, banebrydende forsker inden for selv-compassion (www.Self-Compassion.org) . MSC kombinerer færdigheder indenfor mindfulness og selv-medfølelse, hvilket giver et kraftfuldt værktøj til følelsesmæssig modstandskraft og ressiliens.  Mindfulness er det første skridt det følelsesmæssige arbejde – nemlig det at være i stand til at vende sig mod og erkende vores vanskelige tanker og følelser (såsom utilstrækkelighed, sorg, vrede, forvirring) med en åbenhed og nysgerrighed. Selv-medfølelse indebærer at reagere på og rumme disse vanskelige tanker og følelser med venlighed, sympati og forståelse, så vi lindrer og trøster os selv, når vi sørger. Forskning har vist, at selv-medfølelse i høj grad forbedrer følelsesmæssige velbefindende. Det øger lykke-følelser, reducerer angst og depression, og kan også hjælpe med at opretholde sunde livsstils-vaner (kost og motion).

Både CFT og MSC er særlig rettet mod at facilitere selv-medfølelse og egenomsorg hos klienter, der har tendens til at opleve skam og selvkritik. Skam og selvkritik vides i dag at spille en central rolle ift. udvikling og vedligeholdelse af angst, depression, personlighedsforstyrrelse og PTSD.

I min daglige praksis anvender jeg metoder og øvelser fra både MSC og CFT – det kan både være alene eller i kombination med andre terapeutiske metoder -  herunder Kognitiv Adfærdsterapi og ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

ACT – Acceptance and Commitment Therapy:

Acceptance and Commitment Therapiy (ACT) er ligeledes en videnskabelig funderet psykologisk behandlingsform indenfor 3. generation/bølge af kognitiv adfærdsterapi, hvor accept og mindfulness strategier anvendes i sammenhæng med adfærdsmæssige ændringer baseret på personlige værdier og med en overordnet målsætning om at øge det enkelte menneskes psykologisk fleksibilitet således at det mere frit kan indrette sit liv efter de personligt funderede værdier frem for at skulle bruge sit liv på at kæmpe eller undgå.

ACT tilgangen handler om at kunne favne det, man kalder den nødvendige lidelse for at kunne foretage mere engagerede, livsbekræftende valg og kunne leve i overensstemmelse med dybtfølte personlige livsværdier.